søndag den 27. april 2014

SIGER // DU // JA ?

Siger du "ja" til livet og det, dét har at byde på? 
Jeg er af en opfattelse, at man så vidt som muligt skal gribe livet og livets muligheder med vidstrakte arme. At sige nej er - sommetider - at snyde sig selv for en oplevelse... og ja, jeg er da udemærket klar over at der er visse spørgsmål, hvor det korrekte svar er nej. Så, hmm... hvordan finder man ud af hvornår man skal svare hvad? Hvornår skal man sige ja og hvornår skal man sige nej? For at svare på det spørgsmål, må du mærke godt efter. Kunne dette blive en oplevelse jeg ville huske med glæde eller er det dømt til fiasko på forhånd? Dette spørgsmål skal man selvfølgelig også spørge sig selv om med forbehold. Det er sommetider de skøreste ideer, der bliver de bedste.
Hvad vil du fortryde mest: det du gjorde eller det du ikke gjorde ?  

// Anne-Sofie 

1 kommentar:

  1. Det er faktisk et ekstremt godt spørgsmål, men jeg vil nok fortryde de ting, jeg ikke gjorde, mest. Jeg bestræber mig i hvert fald på at nyde min ungdom og er ved at lære mig selv at springe ud i noget nyt, så jeg ikke sidder som 60-årig og fortryder, at jeg aldrig fik den tatovering, piercing eller farvede mit hår i den farve, som jeg gerne ville!

    http://industrialbarbie.blogspot.dk/

    SvarSlet