søndag den 30. marts 2014

// LOVE, OH LOVE! //

Jeg synes, at Anne Black laver nogle af de flotteste ting - og disse smykker er ingen undtagelse!



Jeg fik lige Kristians Vedels søde "Birds" til at posere med de smukke porcelænssmykker

 


    Den søde "Love" ring fra Anne Black koster 120 kr og kan bla. købes her 
Øreringene koster 300 kr. De findes også som ørestikkere og i flere farver. De kan købes lige her


lørdag den 29. marts 2014

ROOM DETAILS // SKRIVEBORDET

Jeg elsker at omarrangere på mit skrivebord og på den måde opnå vidt forskellige udtryk. Med et hvidt skrivebord kan de fleste looks lade sig gøre. Hvilket look synes I mest om? 






Således ser mit skrivebord ud for tiden. Kreativt, personligt, farverigt og forårsfriskt. 

'


Spørgsmålet er om jeg i højere grad skulle gå efter det mere enkle-træ-grafiske look? 

Lad mig endelig høre fra jer, hvis I har spørgsmål eller lignende! 

- Anne-Sofie 

onsdag den 26. marts 2014

BAND OF THE MONTH // ARCTIC MONKEYS

Looking for cool indierock? Don't worry. I know a band you'll love. 

Beklager den dramatiske intro, kunne ikke dy mig... Jeg synes, at det var min pligt at introducere jer, som endnu ikke kender dette fantastiske band, til Arctic Monkeys. Arctic Monkeys er et britisk band fra Sheffield. De laver den cooleste musik - sprøde toner, søde soloer og medrivende rytmer, der tvinger en til at danse. Bandet høster i øjeblikket stor succes for deres seneste album - AM - som må siges at være deres hidtil bedste. Kan desuden oplyse at bandet spiller på Roskilde Festival i år! Det vil jeg nyde at opleve. Vil stoppe mine roser til bandet nu - selvom jeg sagtens kunne fortsætte - og opfodre jer til at tjekke dem ud. 

"Get on your dancing shoes"* and dance all night to Arctic Monkeys. 

Fortsæt god onsdag aften! 
- Anne-Sofie 

Smider lige et link til en af mine yndlings Arctic Monkeys sange for tiden - Knee socks. 
...vidste du at det var netop denne sangtitel der gav mig inspiration til blognavnet? 

*reference til Arctic Monkeys sang - "Dancing shoes"

READY // FOR // THE // SUN

Glæder mig sådan til sommer og sol! Solbrillerne er på plads, så du kære danske sommer - bring mig noget sol, så jeg kan få dem brugt.
Solbrillerne er fra Gucci og er købt på en ferie til Rom. 

mandag den 24. marts 2014

HABITAT // KILO-BORDE

Habitat, som jeg før har udtrykt min begejstring for, udgiver bl.a. også disse fine, fine borde. De hedder Kilo og findes i flere farver og former. Bordene er meget enkle, hvilket kun er et plus, i det det giver mulighed for at style dem på flere forskellige måder. Se med her!
Bordet kan bl.a. bruges til det retro looket...

...til det forårsfriske farverige look...

og til det naturlige trælook!

Du kan finde bordene lige her.

- Anne-Sofie.

SE // ENGANG !

Design Letters nye kontorserie er lige en serie for mig! Serien indeholder bla. super fine 'TO DO' og 'NOT TO DO' huskesedler, notesbøger og blyanter. Priserne varierer fra 79 kr.-til 199 kr. og tingene kan bla. findes på Luxo Livings fine hjemmeside. 

            Billedet er fra Luxo Livings hjemmeside. 

søndag den 23. marts 2014

WHERE TO... // LONDON

Where to go // Hvis I tager til London kan I ikke komme uden om Camden Town. Camden Town er en bydel i det nordlige London og er særligt kendt for det store 'Camden Lock Market', som er et kæmpe marked, der sælger alt fra vintage-tasker til gamle LP-plader til unikke kunstværker. Markedet er kæmpestort, så sæt et par timer af til at gå på jagt efter de mange gode kup. Markedet er åbent alle dage, men hvis man vil undgå alt for meget menneskemylder, vil jeg anbefale at besøge markedet på en hverdag. 

Where to eat // I krypton under kirken 'St. Mary le Bow Church' ligger en af de bedste restauranter jeg indtil videre har spist på. 'Café Below', som restauranten hedder, er en lille familiedrevet restaurant, som serverer klassiske britiske retter med et twist. Fem ud af fem stjerner. Helt klart. Jeg linker lige videre, hvis nogle læsere fandt restauranten interessant - http://www.cafebelow.co.uk
Jeg vil foreslå, at I reserverer bord på dette udsøgte sted inden I drager mod London. Der er en del, der allerede har fået øjenene op for stedet. 

Where to run // Jeg er passioneret løber og at opleve London på løbeben er fantastisk. Gør dig selv den tjeneste at tage en løbetur i Londons to store parker - Kensington Gardens og Hyde Park. Parkerne udgør et samlet areal på 253 hektar jord, så spænd løbeskoene og kom af sted! 

Where to shop // Habitat er et britisk mærke, som primært sælger ting til boligen. Meget overkommelige priser og god kvalitet. Hvis du besøger London skal du ikke undgå denne dejlige butik. Habitat har tre butikker i London - på Kings Road 208, Tottenham Court Road 196-199 og Finchley Road 255. I kan evt. tjekke butikken ud hjemmefra på Habitats inspirerende hjemmeside.  

Where to go on market // Portobello Road Market er verdens største antikmarked med adresse i det hyggelige kvarter 'Notting Hill' med over 1000 sælgere. Fordi markedet er så stort har markedet flere "afdelinger". Der er bla. en afdeling for antikvarer, secondhand, mad og meget mere. Jeg besøgte markedet, da jeg var i London tidligere i marts. Og selvom vi tilbragte 2 timer på markedet nåede vi kun halvvejs igennem dette fantastiske og hyggelige marked. Hvis man ønsker at nå hele markedet igennem uden at stresse skal man minimum sætte et par timer af. Man kan sagtens gøre gode kup, men om ikke andet er det en hyggelig oplevelse at gå på jagt blandt Notting Hills farvestrålende huse.
Lige her kan i finde adresser og flere tips om det skønne marked. 

Where to eat cake // Lækre cupcakes i alle mulige afskygninger, der får munden til at løbe i vand, kan fås hos The Hummingbird bakery. The Humingbird Bakery ligger bla. i det hyggelige Notting Hill, og hvis man alligevel er på de kanter, skal man ikke snyde sig selv for en lækker kage-oplevelse. Jeg linker videre til hjemmesiden, hvor i bla. kan finde adressen på de sublime kager. Jeg vil gerne forinden advare mod at munden kan risikere at løbe i vand ved synet af kagerne :) https://hummingbirdbakery.com

Where to see London from // Første indskydelse til dette emne ville sikkert være London Eye, men jeg vil i endnu højere grad anbefale Londons karakteristiske røde dobbeltdækker-busser - de er også en del billigere. Der er mange busstoppesteder i London og busserne kører tit. Hvis man er så heldig at få plads øverst og allerforrest har man en verdensklassesudsigt over London by. Prøv det - og elsk det! Jeg besøgte også London Eye - og det er en oplevelse du heller ikke skal snyde dig selv for. Priserne er rimelig pebret, men øverst oppe har man en fantastisk udsigt udover fantastiske London.

Hermed lidt af mine billeder fra de steder jeg beskrev, samt andre steder jeg besøgte på min tur.



Min søster og jeg på Portobello Road Market. Som den opmærksomme læser vil opdage havde vi inden da været på shopping i en af mine absolutte yndlingsbutikker - 'Habitat'

Bustur i London

London Eye allerøverst

Stemningsbillede

Ræd telefonboks med Big Ben i baggrunden. Mere London-agtigt bliver det næsten ikke!

Duen havde også fundet vej til Tower Bridge 

Kensington Gardens.

Telefonbokse pryder bybilledet. 

Cupcakes på The Hummingbird Bakery

   London by.


Jeg håber at guiden kunne bruges! 

- Anne-Sofie!