fredag den 2. maj 2014

TIDEN // GÅR // KLOKKEN // SLÅR

Tiden går og klokken slår. Sommeren nærmer sig med lynhurtige ninjaskridt og der rives dage af kalenderen, mens vi tæller ned til den frygtindgydende mandag. På mandag går det løs. Eksamerne  kommer store og skræmmende. Hvordan gik tiden pludselig så hurtigt? Hvordan kan det være at det allerede blev min tur til at finde det gamle udkædningstøj frem og kaste karameller i hovedet på de mindre børn? Kan det virkelig passe at jeg om mindre end to måneder står med et eksamensbevis i hånden - smilende og glad, forhåbentlig! 
 Jeg er fortaler for at leve i nuet. Og det er hvad jeg vil forsøge at gøre. Selvom min hjerne skriger af frygt for eksamerne  og mine glædestanker om Gymnasiet vokser og vokser, siger mit hjerte til mig; nyd det, Anne. Nyd dine sidste måneder i folkeskolen. For pludselig er det slut - før vi ved af det(!) - og så er der ingen vej tilbage.
// Anne-Sofie 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar