MIN HOLDNING // INTEGRATION

Diskussionerne om intergration er blevet flere efter Inger Støjbergs kronik bragt i Berlingske i søndags (læs her). 

Og efter at have læst kronikken føler jeg mig godt og grundigt provokeret og forundret over at sådanne tanker kan komme til magten. Inger Støjberg mener bla. at vi skal lukke skoler med ”for mange” danskere med anden etnisk baggrund og at der skal være forskel på hvem der må indvandre til Danmark. Der skal, i følge Støjberg, være forskel på om man er fra Østrig eller Pakistan.

Hvilket menneskesyn er det? Skal der gøres forskel på os som mennesker pga. baggrund? Duer! Duer ikke! Det minder mig mest af alt om historien om Klods Hans og ikke noget der burde forgå i virkeligheden.

Skal der til at gøres forskel på os mennesker alt efter, hvad vi tror på, og hvor vi kommer fra? Hvad blev der af den religionsfrihed, som vi er så stolte af i Danmark? Er man mere ”forkert” fordi, at man tror på islam? Er jeg rigtig fordi, at jeg er kristen?

De holdninger Inger Støjberg fremlægger er resultatet af snæversynethed og fordomme, hvis du spørger mig. Det virker som om at Inger Støjberg forsøger at skabe et (på nuværende tid ikke-eksisterende fjendebillede) af muslimer.

Det er forkert og diskriminerende.

Hun underbygger teorien om en ”dem-os” kløft, hvor man kun er ”korrekt” og passer ind i Danmark, hvis man opfylder specifikke punkter. Kun ”de rigtige” danskere skal have lov at bo i Danmark. Hvad blev der af at udvide vores horisonter? At være opsøgende? Tolerante? Har vi mistet disse værdier mens vi pudsede glorien og glædede os over at være danskere og spekulerede på køkkengreb og havenisser? 

I min folkeskoletid gik jeg på en skole, hvor halvdelen var af anden etnisk baggrund.
Sådanne skoler bør lukkes, hvis du spørger Inger Støjberg.
Nej, hvis du spørger mig. Påstanden om, at hvis man er muslim, kan man ikke fungere i Danmark er forkert. I min klasse var vi alle danskere. Nogle var født her. Nogle var flygtet hertil. Vi var alle vokset op her. Nogle var kristne. Nogle var katolikker. Nogle var muslimske. Men vi var alle danskere. Vi voksede op uden fordomme. Nysgerrige på andre kulturer.

Jeg er – for det meste – stolt og glad for at være dansker. Jeg har altid set Danmark som et åbent og tolerant land. Og jeg synes at det var sejt gjort at Danmark - for det meste - viste sig som et hjælpende land, som hjalp folk videre. Folk som bla. var flygtet fra krig. Skal det være slut med det? Jeg mener, at det er vigtigt at vi i verden hjælper hinanden. Åbner vores arme, for de som måske er flygtet fra krig – og også dem der ikke er. Jeg gik i klasse med en som var flygtet fra Irakkrigen. Han fortalte os engang om dengang de flygtede fra Irak De havde gået i flere dage uden betydeligt mad og drikke. Deres kamp havde været lang og sej. Er det sådanne personer vi vil lukke dørene for, blot fordi de tror på islam? Det ville ikke være i respekt. Det ville være mangel på medmenneskelighed.

På den anden side vil jeg gerne have lov til at tilføje, at jeg har svært ved at forstå de indvandrere (kristne, såvel som muslimer) som kommer til Danmark uden engagement for at være en del af den danske kultur. Når man ikke stemmer til valget, ikke ønsker at give hånd mm. 

Det kan forundre mig. 

Når man bor i Danmark, mener jeg, at det er almindelig pli at indordne sig under de normer vi nu engang har. Vise engagement og lyst til at bo i Danmark. 

Inger Støjberg skriver bla også i hendes kronik; 

For det ønskelige er, at alle danske muslimer bliver en reel del af samfundet.

Og på det punkt er jeg enig. Ønskescenariet er et land uden fordomme for andre kulturer. Et land hvor alle har det godt. Et land hvor alle føler sig velkomne og som en del af Danmark.

// Anne-Sofie
Hvad mener du?